Lone Riber

Jeg er en ældre og erfaren psykolog, som er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, psykolog og terapeut. Jeg blev autoriseret i 2002, og i 2010 blev jeg af Fagnævnet godkendt som specialist i psykoterapi. Min terapeutiske uddannelse, som er 4-årig, omfatter både en eksistentialistisk, en kognitiv og en gestaltterapeutisk tilgang. Det er en terapiform, som integrerer de forskellige metoder, og det er en terapiform, som i høj grad både udvider og understøtter det enkelte menneskes oplevelse af at være ok.

Jeg har valgt denne form for terapeutisk uddannelse ud fra det synspunkt, at dét at have det dårligt, er noget, vi alle kan komme ud for. Jeg tænker ikke i diagnoser men i “ondt i livet”.

Når livet bliver svært og uoverskueligt for os, kan det skyldes, at vi sidder fast i gamle oplevelser og mønstre. Derfor kan det være gavnligt at gå tilbage i tiden, fordi vores dybeste oplevelser af at være til i verden og at høre til blandt andre mennesker, er grundlagt der. Det gælder fx når vi har en tilbøjelighed til altid at vende tingene indad og tage skylden på os, når vi let mister kontrol og bliver aggressive, når vi konstant føler os afvist, eller når vi er dybt afhængige af andres anerkendelse og opmærksomhed.

Det er ikke meningen, at vi skal hænge fast i fortiden. Fortiden skal kun bruges til at forstå nutiden med, så vi kan leve livet på en måde, som giver os glæde. Som Søren Kierkegaard sagde – livet leves forlæns, men forstås baglæns.

Der er ofte uro og angst, når der er kaos. Uro og angst er ubehagelige oplevelser, men ikke desto mindre er de begge to gode hjælpere. De fortæller, at der er noget, der trænger til at blive opdaget, bearbejdet og ændret. Når vi tager os selv alvorligt og gør noget ved det, forsvinder uroen og angsten igen. Det er selvudvikling.

GODKENDT AF FAGNÆVNET SOM SPECIALIST I PSYKOTERAPI

For supplerende oplysninger, kan jeg henvise til logopsygologeridk